Jeg bruger et par timer om ugen som frivillig lektiehjælp for Ungdommens Røde Kors.
Som lektiehjælp har jeg haft udfordringer af såvel faglig, sproglig og pædagogisk art. Det er spændende, fordi jeg er meget interesseret i formidling, og fordi jeg møder mange søde mennesker. Af mine tre ret forskellige opgaver, har jeg lært at tilpasse min formidling til målgruppen og lytte til deres behov.
I december 2005 begyndte jeg at komme ved den familie, hvor jeg stadig er. Familien er fra Somalia og har været 8 år i Danmark. Her hjælper jeg mest de to døtre i 5. og 7.klasse. Blandt lektierne har der været dansk-, matematik- og engelsk-opgaver ind til videre. Også storebroren, der går i 8. og moren, hjælper jeg ind i mellem med henholdsvis matematik og dansk.
Første gang, jeg var ude som lektiehjælp, var ved en 30-årig somalisk kvinde, der læste og blev færdig som social-og sundhedshjælper. Mellem september 2004 og juli 2005 kom jeg ved en 18-årig pige, der havde problemer med matematik på højniveau. Hun gik på HTX, og det var lidt af en udfordring, men absolut også en fornøjelse at forklare denne mere tekniske matematik.
webmaster - Sofie Rasmussen